Vedtægterne er indgået 9. maj 1979
§1. Foreningens navn er Jydsk Valutarisk Forening
§2. Foreningens hjemsted er Århus.
§3. Foreningens formål er at medvirke til højnelse af medlemmernes forståelse af finansielle problemstillinger.
Til fremme heraf afholdes møder med fagligt oplæg og med efterfølgende diskussion/erfaringsudveksling
§4. Som medlemmer kan optages jyske firmaer med større valutariske engagementer. Andre, med særlig interesse for foreningens formål, kan efter bestyrelsens skøn tillige optages.
§5. Hvert medlemskab giver 1 stemme
§6. Foreningens øverste instans er generalforsamlingen. Denne vælger en bestyrelse bestående af op til 5 personer, der konstituerer sig selv. I tilfælde af vakance er bestyrelsen selvsupplerende.
§7. Alle beslutning på generalforsamlingen afgøres ved stemmeflerhed, medmindre vedtægterne kræver andet.
§8. Vedtægtsændringer, herunder opløsning af foreningen, kan vedtages af et flertal af foreningens medlemmer på en ordinær generalforsamling eller af et flertalt af de fremmødte på en ekstraordinær generalforsamling.
§9. Generalforsamling indkaldes skriftligt med 1 måneds varsel til foreningens medlemmer i henhold til registreringen i foreningens medlemsregister.
§10. Medlemsregistreret er tilgængeligt for foreningens medlemmer.
§11. Dagsorden for ordinær generalforsamling:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Regnskabsaflæggelse
- Årskontingentfastsættelse
- Indkomne forslag
- Valg
- Eventuelt
§12. Dagsordensforslag skal indsendes senest 14 dage før generalforsamlingen. Endelig dagsorden udsendes 7 dage før generalforsamlingen, såfremt denne er forskellig fra den i generalforsamlingensindkaldelsen nævnte.
§13. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes efter en generalforsamlings-, bestyrelses- eller revisorbeslutning, eller såfremt 25% af medlemmerne skriftligt over for bestyrelsen ytrer ønske herom.
§14. Regnskabsåret er 1.5.-30.4. Ordinær generalforsamling afholdes i maj måned.
§15. Foreningen tegnes af formanden + 1 medlem af bestyrelsen eller af 3 bestyrelsesmedlemmer.
§16. Bestyrelsen afgår efter tur med 2 medlemmer årligt. Genvalg er muligt.
§17. Indmeldelse kan ske med øjeblikkelig virkning. Udmeldelse kan ske med virkning fra næste regnskabsår. Begge dele sker skriftligt til bestyrelsen.
§18. For foreningens forpligtigelser hæfter alene foreningens formue.
§19. Generaltforsamlingen vælger blandt medlemmer en revisor og en revisorsuppleant.